Med et ord
Kort sagt er Protopolis et strategisk integreret kreativt kommunikationsbureau.
Ja, vi ved det. Lidt af en mundfuld.
Lad os dele det op:
-
STRATEGISK
Vi er strategiske i den forstand, at vi ikke bare producerer et produkt, der passer til den specifikke opgave. Hvert produkt formes af en generel kommunikationsstrategi med det formål at nå organisationens strategiske mål, hvad enten det er mere omsætning, adfærdsændringer eller bare bedre kaffe på kontoret.
-
INTEGRERET
Vi er et integreret bureau, fordi vi mere eller mindre laver det hele. I behøver ikke ringe til 10 forskellige bureauer for at få styr på strategi, koncept, design, tekst, tryk og programmering. Vi klarer det hele. En bred vifte af kvalifikationer, og et enormt netværk, udgør Protopolis.
-
KREATIV KOMMUNIKATION
Det kan godt være, vi arbejder fra strategiske og teoretiske fundamenter, men det, der kommer ud i den anden ende, er kreerede kommunikationsprodukter. Noget der bringer jeres organisation tættere på sine mål.
Sagt på en anden måde, så er kernen i Protopolis en sammensmeltning af design og kommunikationsvidenskab. Vi designer kommunikationsprodukter baseret på en grundig forståelse af den menneskelige kognition. Baseret på hvad der rent faktisk virker, og ikke på hvad vi håber eller tror vil virke.

Historien
Protopolis så dagens lys i 2005. Dengang hed vi ‘Magasinet KBH’, da det eneste vi lavede var at udgive et magasin med det navn. Og udgav gjorde vi. 57 numre i alt.
I oktober 2010 blev vi dog tvunget til at indstille udgivelsen af den trykte udgave, da en sponsoraftale ikke blev forlænget. Dette udløste, hvad der bedst kan beskrives som en folkelig opstand i København, og sagen blev fulgt af flere landsdækkende medier.
At regne fra 1. januar 2011 fokuserer vi næsten udelukkende på at sætte vores evner i arbejde for vores kunder. Meget af det vi gør, er baseret på den årelange erfaring som magasinudgivere. At håndtere alle aspekter af at udgive et stort magasin, er i den grad en strategisk, kreativ og integreret kommunikationsopgave.
Vi sagde, at vi fokuserer næsten udelukkende på vores kunder. Det var simpelthen for hårdt at sige helt farvel til et magasin, der har haft sådan en påvirkning af byen København i mere end fem år. Så vi udgiver stadig en web udgave af magasinet.
Men bortset fra det, så tilbyder vi jer et 100% dedikeret hold med en særdeles professionel tilgang til arbejdet, og et netværk der tillader os at arbejde både på dansk og på engelsk – og at tage del i en global økonomi.
Priser & udstillinger
Vi er meget stolte af, at vores udgivelse ‘Magasinet KBH’ har modtaget flere danske priser og er blevet udstillet internationalt.
Vi satser på at vinde mange flere priser for vores kommunikationsprodukter.

Ledelse
“Se bredt og lær hele tiden nye måder at gøre tingene på”
ANDERS OJGAARD
Firmaets grundlægger med en usædvanlig baggrund som både cand.comm. og designer MDD. Studier i Danmark, Italien og Storbritannien.
Anders Ojgaard er firmaets adm. direktør og tager sig af alle henvendelser om nye opgaver. Stor fan af at løbe og rejse.
